[Du kan altid finde den nyeste udgave af dette dokument på http://www.debian.org/releases/stable/releasenotes.
Hvis din udgave er mere end en måned gammel, kan det være en god idé at hente
den nyeste.]
Den forrige Debian GNU/Linux 2.2 ('potato') understøttede syv computer-arkitekturer. Denne udgivelse tilføjer fire mere, markeret med stjerner [*] herunder. Her er den komplette liste af arkitekturer, som denne udgivelse omfatter:
Du kan læse mere om udgaverne til de forskellige arkitekturer samt specifikke
oplysninger om din arkitektur på Debians arkitektursider.
Debian GNU/Linux 3.0 til ARM-arkitekturen indeholder kerneversion 2.2.19.
Version 2.2-kernerne er blevet opdateret og udviklet, hvilket har tilføjet værdifulde ændringer i både kernen og andre programmer, der baserer sig på kernens funktioner, sammen med en lang række nye maskinel-drivere og fejlrettelser i eksisterende drivere.
Der er også medtaget en 2.4-kerne i denne udgave, som brugerne kan vælge at installere. Selvom 2.4-udgaven af kerneudviklerne bliver betragtet som en stabil kerne, ha Debian GNU/Linux' udgivelseshold vurderet, at den ikke er modnet nok til at blive brugt som standardkerne i denne udgave.
Det nye værktøj debootstrap henter og udpakker Debian
GNU/Linux-pakkerne til installation af basissystemet. Dette er en forbedring i
forhold til det tidligere installationssystem, som indeholdt et tar-arkiv med
basissystemet. Installationsprogrammets basissystem kan blive opdateret mere
dynamisk med det nye system.
Opgavepakkesystemet (tasks) er blevet tænkt om. I den tidligere udgave bestod opgavepakker af metapakker (pakker, der ganske enkelt er samlinger af andre pakker). Det nye system bruger specielle hoveder i det eksisterende pakkesystem til at angive, hvilke opgavepakker en given pakke tilhører. Dette give mulighed for et større udvalg af opgavepakker, og det er meget lettere kun at installere delmængder af opgavepakker.
Næsten al opsætning under installeringen og senere genopsætning gøres med Debconf, som findes i flere varianter: en ikke-interaktiv metode, dialog (baseret på curses) og en ny GNOME-grænseflade. Debconfs interne funktionsmåde er også blevet tænkt om og forbedret, og er nu mere fleksibel end nogensinde før.
Se Debians installationsmanual for alle detaljerne om Debians
installationssystem. Den ligger på den første cd og på http://www.debian.org/releases/stable/installmanual
Under installationen bruges kerneversion 2.2.19. Dog medfølger en udgave af den seneste stabile kerne, version 2.4, for dem, der vil bruge den.
Debians værktøjer til pakkehåndtering, apt og dpkg, er markant forbedrede i
denne udgave. Nu lader apt dig udpege, hvilke pakker du vil hente hvorfra,
f.eks. test- eller ustabil-distributionerne, mens den stadig beholder
grundsystemet fra den stabile distribution. APT vil automagisk hente og
installere afhængighedspakkerne fra den distribution, der kræves. Der findes
en apt "pinning" howto
om emnet.
Der er tilføjet byggeafhængigheder for at gøre oversættelsen af kildetekst-pakker lettere. apt-get's "build-dep"-metode kan bruges til at hente alle de pakker, der kræves for opbygningen, inden oversættelsen påbegyndes.
Til erstatning for den aldrende, svært tilgængelige — og dog stadig
populære — dselect, har mange grænseflader til apt været
under udvikling under Woodys tilblivelse. Nysgerrige brugere kan kigge på
pakken aptitude.
Denne udgave af Debian GNU/Linux indeholder den stærkt forbedrede 4.1-version af XFree86, som understøtter flere grafikkort, bedre selv-opsætning og bedre understøttelse for avancerede teknologier såsom Xinerama og 3D-acceleration. XFree86 3.3.6 tilbydes stadig for at understøtte ældre udstyr, som XFree86 4.1 ikke understøtter.
Debian 3.0 er meget sikrere end tidligere udgaver. Basisinstallationen
indeholder færre unødvendige tjenester, der kan være mål for et angreb. Debian
3.0 indeholder mange flere sikkerhedsrelaterede programmer såsom en
brandmursadministration, serverhærdning (server hardening) og
indbrudsdetektion. Pakkesystemet er også blevet forbedret, så det kan sættes
op til automatisk at tjekke digitale signaturer. Når dette er sat op, vil det
nægte at installere Debianpakker, hvis den digitale signatur ikke stemmer.
Dette begrænser mulighederne for installatoin af trojanske heste og gør det
lettere og sikrere for systemer automatisk at opgradere sig selv via
internettet. Endelig indeholder Debian nu grundig dokumentation for den
sikkerhedsinteresserede administrator — heriblandt 'Securing
Debian Manual' fra Debians dokumentationsprojekt (indeholdes også i
harden-doc-pakke).
Debian 3.0 er også blevet meget mere internationaliseret i
forhold til tidligere udgaver takket være det fortsatte arbejde fra
oversætterholdene tilknyttet frit programmel, og endnu flere af programmerne er
parate til at blive oversat. Dette omfatter installationssystemet på
opstartsdisketterne, som er blevet oversat til flere sprog. De har omfattende
understøttelse for dansk, fransk, tysk, italiensk, japansk, portugisisk, spansk
og catalansk — og der er mere en 15 aktive oversætterhold.
Debian GNU/Linux indeholder for første gang fuldt udbyggede, grafiske browsere i form af Mozilla, Galeon og Konqueror. Med det debuterende KDE 2.2 såvel som den nye GNOME 1.4, er Debians skrivebords-flade forbedret radikalt.
Den officielle Debian GNU/Linux-distribution fylder nu seks program-cd'er med et tilsvarende antal kildetekst-cd'er. Desuden findes der nu også en DVD-udgave.
Udgivelsesbemærkninger for Debian GNU/Linux 3.0 ('woody'), ARM
$Id: release-notes.da.sgml,v 1.1 2003/01/04 00:37:56 joy Exp $debian-doc@lists.debian.org